Transformation

På plakaten står følgende tekst:

 

Transformation

Det var faktisk slet ikke med vilje.

At jeg havde glemt hende.

Den lille.

Den sårbare.

Den følsomme.

Den kærlige.

Helt alene var hun så. Alt for længe.

Jeg havde bygget en mur rundt omkring hende.
For at beskytte hende.
Og så havde jeg glemt hende.

For omkring to år siden blev det så uudholdeligt for hende, at hun skreg.

Hun skreg så højt, hun kunne.
Så højt at muren omkring hende eksploderede.

Så højt og hjerteskærende skreg hun sin smerte ud, at jeg næsten gik helt i stykker.

Og så startede den – transformationen.
I de seneste to år har jeg øvet mig i at føle alt det, hun føler.

Jeg har øvet mig i at navigere i sårbarhed.

Det har været umådeligt smertefuldt og uendeligt smukt.
Hun har farvet mit hjerte rødt.

Og med hendes lille hånd i min - vandrer vi nu sammen for altid.

Side om side.

Hele.

Bestil her